Læserbrev: Tiden er løbet fra den gamle hal

Arkiv foto.

Som fast tilskuer i Nykøbing Falster hallen når NFH super kvinder spiller håndbold, må jeg konstatere at tiden er løbet fra hallen, som blev indviet 1. marts 1969, det var en super moderne hal dengang, men tiden har ændret sig.

NFH har to gange i indeværende sæson flyttet kampe til Næstved Arena, klubben skal endnu et par gange flytte kampe til Næstved til Semifinale og forhåbentlig også finale samt en EHF kamp den 16. april. Hvis der skal være plads til alle de glade tilskuer der ønsker at se godt håndboldspil.

Hver gang vi skal flytte ud af Scandlines Arena, er der et kæmpe arbejde for alle klubbens frivillige, tak fordi i vil bruge alle de timer på dette arbejde, i gør et kæmpe arbejde for klubben.

NHF er klubben fra byen ved Guldborgsund og borgmesteren og det øvrige byråd i Guldborgsund, bør tænke på om det ikke er nu, vi skal ændre den gamle, men hyggelige hal.

Nykøbing Falster håndbold kvinder, har skabt et sammenhold på Falster og Lolland som vi er stolte af, derfor lad det blive på Falster.

Nej tak til en ny hal, men ombygning af hal 1, hvis man åbner bag begge mål, og nedlægger kontorerne bliver der plads til ca. 250 – 300 tilskuer, efter min vurdering skal den ikke være større. Har kun været fyldt 3 gange i år, og stemningen fra tilskuerne lægger et stor pres på modstanderne.

Marianne Jørgensen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*