Betjente tiltalt for bestikkelse fra Karsten Ree!

To nordsjællandske betjente er anklaget for at have modtaget bestikkelse fra Karsten Ree.

Ifølge en pressemeddelelse, som anklagemyndigheden har sendt ud, er de to politifolk tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 144, som omhandler offentligt ansatte, der uberettiget modtager gaver eller andre fordele i forbindelse med deres tjeneste, skriver Ekstra Bladet.

Bestikkelsen skulle ifølge anklageskriftet være foregået i perioden fra marts 2015 til 29. november 2015, hvor betjentene skulle have fået et gratis ophold på en ressort i Kenya og på et luksushotel på Zanzibar.

Ifølge Anklagemyndigheden har de to politimænd også givet Karsten Ree politimæssig sikkerhedsrådgivning.

”Det er meget usædvanligt, at danske politifolk bliver tiltalt for at have modtaget værdifulde gaver”, siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich i pressemeddelelsen.

Advokat Torben Koch udtaler til Ekstra Bladet at de to betjente nægter sig skyldige i sagens anklagepunkter.

Han bekræfter, at de to betjente tidligere har været del af en efterforskning mod rigmanden.

”Men den sag var afsluttet for længst, da de rejste til Afrika. Der har ikke været nogen påvirkningsmuligheder, og der gik trekvart år fra efterforskningen blev indstillet og til rejsen”, siger advokaten.

Det er endnu udvist, hvornår sagen kommer for en dommer.

Strafferammen i paragraf 144 er fra bøde og op til seks års fængsel.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*