Regioner skal fortsat spare to procent

Regionerne skal også i 2018 spare to procent af budgetterne. Det går ud over patienterne og arbejdsmiljøet, lyder de faglige reaktioner.

Med aftalen bliver der ganske vist tilført 500 mill. kroner mere til sundhedsvæsenet næste år i forhold til i år. Men det modsvarer ikke de to procent, som skal spares og heller ikke befolkningstilvæksten. Den halve milliard kroner er også langt fra de 2,1 milliard kroner ekstra, som Danske Regioners formand Bent Hansen (S) havde stillet krav om forud for forhandlingerne.

To procent-kravet blev indført i 2002 for at tvinge hospitalerne til at gøre noget ved de lange ventelister på operationer og behandlinger på sygehusene.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*