Man tager fra de fattige og giver til os alle sammen

Hvis regeringen vil love guld og grønne skove på velfærdsområdet, må den til lommerne. I dag finansierer man i stedet ved hjælp af Satspuljen og tørrer dermed regningen af på dem med de laveste indkomster. Det burde alle røde partier sætte sig op imod.

Af: Pernille Skipper. Enhedslisten.

”Aftalen er indgået af alle partier undtagen Enhedslisten.”
Sådan lyder det år efter år, når resultaterne af de tilbagevendende staspuljeforhandlinger præsenteres. Og år efter år stiller alle socialordførerne sig storsmilende frem og praler af de millioner, de har forhandlet hjem til hjemløse, anbragte børn og andre sociale indsatser. Men satspuljeaftalen er ikke noget at være stolt af.

Hvad de øvrige partier ikke fortæller, er nemlig, at pengene til de sociale indsatser tages fra dem, der har mindst – pensionister, kontanthjælpsmodtagere og personer ramt af arbejdsløshed. Derfor er Enhedslisten ikke med i aftalen om satspuljen. Men det er ikke det eneste problem. Nu er partierne også i stigende grad begyndt at sende pengene til brede velfærdstiltag i stedet for de socialt udsatte, som de ellers påstår at ville hjælpe.

Den oprindelige tanke var, at pengene skulle gå til indsatser for socialt udsatte. Hjemløse, kvinder i prostitution – mennesker, der lever på kanten. Men i dag går færre og færre af puljen midler rent faktisk til indsatser, der gavner socialt udsatte. I stedet for bruges pengene på sundhed og brede velfærdstiltag, der kommer alle danskere til gode. Man tager fra de fattige og giver til – nå ja, os alle sammen.

I sin oprettelige form var satspuljen hamrende asocial og med til at øge den i forvejen stigende ulighed i Danmark. Uligheden melledem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor, stiger og stiger, når overførselindkomsterne ikke får lov at følge med lønudviklingen. For det er fidusen bag satspuljen.

I 2007 betyder satspuljen eksempelvis, at en folkepensionist har 7.716 kroner mindre mellem hænderne, mens en sygwemeldt pådagpenge må undvære 11.385 kronber om året. Det er mange penge for i forvejen trængte mennesker. Penge som kunne være brugt på lejerskoler, flyverdragter eller julegaver, men som i stedet går til plejemensportaler og bekæmpelse af bandekriminalitet.

I dag er stastpulje ikke bare asocial – vi mener faktisk, at den administreres i strid med puljens oprindelige formål: at forbedre indsatsen for socialt udsatte og personer på overførselsindkomster.

På sin hjemmeside beskriver Socialministeriet socialt udsatte voksne som personer, der kæmper med sociale problemer som hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer. Sammenholder man den definitation med dette års satspuljeaftale, ser man, at indsatser som Exit prostitution og kommunale stofindtagelsesrum er udløbet, men at der til gengæld er bevilget næsten 100 millioner kroner til behandling af personer med kronisk lidelser.

Der er ngen tvivl om, at personer, der lider af psoriasisgigt, knogleskørhed eller epilepsi, skal have ordentlig behandling, fuldstændig ligesom at retssikkerheden for personer med handicap eller børn i komplekse skilsmisser skal sikres. Men vi kan forhåbentlig også blive enioge om, at der her er tale om brede sundheds- oh velfærdsindsatser, der hører hjemme på finansloven, og som burfe blive finansieret af vores progressive skattesystem – ikke af de mennesker, der i forvejen har mindst.

Træd dog ud af forliget
Faktisk er det ikke kun Enhedslisten, der år efter år kritiserer satspuljen. Alle parier fra rød blok er tilsyneladende enige om, at puljestrukturen er en katastrofe for socialpolitikkem. For det første fordi det skaber stor usikkerhed for de mange organisationer, der leverer den store og gode indsats i satspuljens projekter. Projektstyringen af socialpolitikken betyder, at socialt udsatte mennesker risikerer at miste adgang til behandling og støtte fra den ene dag til den anden, når sociale projekter udløber.

I år er det altså tilfældet for personer med stofmisbrug, ellelr, som lever i prostitution. For det andet sker det alt for ofte, at værdigfuld erfaring fra de mange gode projekter går tabt, fordi kommunerne ikke har økonomi til at driftsikre projekterne, når de udløber.

Alt det lader Socialdemokraterne, SF Alternativet og Radikale til at være mnige med enhedslisten om. Selv Dansk Folkeparti er med på politiken. Alligevel sætter alle partier – udtagen Enhedslisten – sig om forhandlingsbordet og indgår nye aftaler år efter år.

Indsatser for socialt udsatte borgere ern hjerteblod for Enhedslisten. Derfor forstår jeg også godt, at det er fristende at få sit navn på aftaler, der lover bedre forhold for eksempelvis misbruger eller voldsrampe.
Det er sikkert også dejligt, at de kan være med til at finansiere brede indsatser for os alle sammen på velfærdsområder, der tørster. Men vi kommer aldrig nærmere end ny, sikker og mere fair finansiering, hvis ikke andre partier vil tage konsekvensen og træde ud af forliget. For så længe, forliget binder, kan vi nemlig ikke afskaffe puljen. Heller ikke selv om vi får en ny regering og et nyt flertal.

I den bedste af alle verdener skulle pensionister og arbejdsløse have alle de knap 15 miliarder kroner tilbage, som er blevet dem frastjålet siden satspuljens oprettelse i 1990’erne. Jeg er klar over, at det har lidt lange udsigter. Men vi vil som minimum kræve, at satspuljens midler administreres i overensstemmelse med puljens formål, og at hver en krone bruges bruges på samfundets svageste.

Hvis regeringen vil love guld og grønne skove på velfærdsområdet, må de til lommerne i stedet for at tørre regningen af på dem med de laveste indkomster. Det er kun fair, og det håber vi, at de røde partier vil være med til – sammen med Enhedslisten.

Bragt i Information den 25. november 2017

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*