Lærerne jubler over ny måling: “Jeg synes, det er imponerende”

Ny måling viser, at danskerne har større sympati for lærerne end arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne. Det er nemmere at fatte sympati for dem, der holder velfærdssamfundet i gang, mener forsker.

Danskerne har klart størst sympati for lærerne frem for arbejdsgiverne.

Det viser en ny måling, som Danmarks Lærerforening har lavet i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Målingen viser, at 51 procent af danskerne har størst sympati for lærerne i de igangværende overenskomstforhandlinger, mens kun 14 procent svarer arbejdsgiverne.

Tallene får Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til at juble.
– Jeg synes, at det er imponerende, at vi får de tal her, for det viser, at man efterhånden har forstået, at det bare er noget helt andet end normale regler, vi fik i 2013 (i forbindelse med set politiske indgreb, der ændrede lærernes arbejdsstid, red.), siger han til Avisen.dk.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*