Vismænd kritiserer EU’s økonomiske spændetrøje

Enten skal EU’s rigide regler for offentlige finanser ændres, eller også må Danmark finde på måder at omgå dem, for de er uhensigtsmæssige, siger de økonomiske vismænd.

Eu’s krav til offentligt underskud og gæld har ikke noget med virkeligheden at gøre og skader Danmarks mulighed for en fornuftig forvaltning af offentlige midler.
Det kan man læse ud af den rapport, som de økonomiske vismænd offentliggjorde tirsdag.
Vismændene skriver her, at “de officielt beregnede størrelser for den offentlige saldo (underskud/overskud, red) og ØMU-gælden (den måde, EU beregner et medlemslandes gæld på, red) ikke er dækkende for de offentlige finansers reelle stilling.”

Det problem kan få stor betydning i årene 2025-2040, hvor store årgange afløses af små årgange på arbejdsmarkedet. Det kaldes populært “hængekøjeperioden”, fordi en kurve over andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder ligner en hængekøje.
Hvis man medregner den skat, der kommer i perioden, vil der dog selv i de værste “hængekøjeår” være et overskud på de offentlige finanser på omkring to procent af BNP, ifølge vismændenes beregninger.
Ifølge EU-reglerne må man dog ikke medregne statens tilgodehavender. Derfor kan Danmark komme ud for, at der er for stort underskud, og at gælden, opgjort efter EU-reglerne (ØMU-gælden) nærmer sig eller måske overskrider de 60 procent af BNP, som vil føre til sanktioner fra EU.”selv i en situation, hvor Danmark ikke har nogen nettogæld (hvilket stort set er situationen lige nu og i de næste årtier ifølge fremskrivningen, vil ØMU-gælden dermed være negativt tæt på EU’s officielle gældsgrænse på 60 procent af BNP, advarerer vismændene.

De forslår derfor en lempelse af budgetloven, så det bliver tilladt med et underskud på én procent i stedet for kun0,5 procent. Det kan man godt ifølge EU-reglerne, understreget vismændene.
LO-formand Lizette Risgaard er glad for, at vismændene tager fat på de uhensigtsmæssige regler.
– Det glæder mig, at vismændene peger på, at en for stram budgetlov er et unødvendigt benspænd for dansk økonomi. Under finanskrisen begrænsede politikerne deres handlerum i finanspolitikken. Det betød at lavkonjunkturen varede længere, end den ellers ville have gjort. Det må kommende regeringer notere og tage ved lære af, siger Lizette Risgaard.
(Denne artikel er et udpluk fra en større artikel i Dagbladet Arbejderen.)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*